FriisFastDiary Nr. 22

ENDNU EN DAG I KUNSTENS TJENESTE
FriisFastDiary Nr. 22

I ethvert paradis er der en slange. I vores paradis kom den fra en
uventet kant. Midt i vores velvære. Midt i vores sammenhold. Mit i vores
storslåede symbiose, angreb den med krybdyrets foragtelige fart.
Vi havde været ude og spille fodbold med vor nyindkøbte bold. Det en
dejlig bold. Den var gul og skinnede som solen.
Senere skulle vi til fest. Eller rettere festival. Stedet var Jødebjerget, det
bjerg der forhindrer Barcelona i at flyde sydpå, mod endnu varmere
himmelstrøg.
Jeg mødte en pige, og så var den poesi brækket. Jeg glemte alt om
Colonel, jeg glemte alt om de nøgler kun jeg havde i lommen. Jeg
glemte alt om kammeratskab og en for alle. Jeg væltede mig i
katalansk kvindekød, mens min allerbedste ven gik ensom hjem, mod
låste døre, ensomhed og alt det der gør ondt.
Da kammerat Colonel nedslået nåede vores hotel satte han sig træt på
trappen. Lagde hovedet i hænderne. Og slumrede lidt i sin weltsmertz.
Der kan have været gået sekunder. Minutter. Måske timer. Men da han
vågnede var der stadig ingen Morten.
I et hjørne legede et barn roligt og tilfredst. Mellem hendes adrætte
hænder skinnede et nyt legetøj. En bold der var gul.


www.emergencyrooms.org