NR 19 SOMMER SØNDAG/ NATIONEN HOLDER FRI

ENDNU EN DAG I KUNSTENS TJENESTE.
FriisFastDiary Nr. 19
SOMMER SØNDAG/ NATIONEN HOLDER FRI
Der er sol i mit vindue, der er cv jørgensen på mit stereoanlæg, der er
tusinder af kunstnere, lige nu, i dette øjeblik, der nyder deres danske
søndag, på bedste vis, nemlig ved ikke at tænke nogetsomhelst. For det
er meget tæt på kunstens tanke ikke at tænke, men at agere. I dag er
der ingen aktion i Nikolaj Kirke, skriver vor store leder, stalinisten,
leninisten, marxisten, anarkisten og humanisten Geoffroy, på en sms
der tikker ind sådan cirka kl. 12:36.
DER ER INTET NYT UNDER SOLEN/ FOR FATTIG OG FOR RIG/
INGENTING AT SKRIVE HJEM OM... synger cv og det er jo netop det der
er tilfældet på sådan en solrig søndag, hvor pigerne tager tøjet af, uden
mine øjnes hjælp.
Der er sol i mit vindue, der er george michael på mit stereoanlæg.
Hvor glæder kunsten mest. Hvem glæder kunsten mest. Jeg har hørt
om en del mennesker der lever under sultegrænsen, og for dem er
kunsten ikke nødvendigvis nødvendig, er den nødvendig i Danmark,
skulle vi ikke bare samle hele bundtet og så brænde dem på et bål på
Rådhuspladsen, disse kunstnere, men så kommer jeg i tanker om et
besøg hos William Skotte Olsen på Christiania for nogle år siden. Det
var i selskab med Michael Jeppesen og vi købte et værk, tæt på hvor
WSO arbejdede og det var en fryd at se ham kreere, joint i flaben, let
foroverbøjet, midt i et slags værested, stod han og fyldte lærred efter
lærred med sit sind, det var meget ofte de samme billedelementer der
indgik, men ikke altid, kunne man se på den fantastiske udstilling af
mange års værker skotte havde på væggene. Vi taler her Pusherstreet,
lige midt i hashsupermarkedet arbejdede skotte utrætteligt, i perioder
med en enorm produktivitet, mens vi andre gik rundt og så på joints og
den slags, og Colonel og mig havde fået indført man kunne købe for
kun 20 kr. og selvom det, havde vi altid en klump vi skyllede ud i toilettet
lørdag aften, for ikke at falde i søndagsrygeren, det var på en måde
sjove tider for vor store Leder og undertegnede, hovederne boblede
over af ideer og vi var konstant på farten.
Vi havde blandt andet en kunstform der hed ‚On entre partout‚ hvor vi på
et givet tidspunkt besluttede at fra nu af skulle vi gå ind alle steder fra
det sted vi nu stod. Så ringede på dørtelefoner og inviterede os selv
indenfor hos mennesker på vores vej. Vi gjorde det i hele Europa og
mødte meget venlighed og megen inspiration. Vi tog også på stop.
Som oftest blev vi taget op af smukke kvinder og eventuelt deres døtre,
når vi stod der i shorts og bar overkrop med et skilt med et bynavn på. Vi
var altid overstadigt lykkelige når vi blev taget op, og vi talte på mange
sprog med mange gode billister, ja vi tog sågar en gang imellem en lur
og blev blot transporteret uden regning ned gennem et Europa, et
Europa, vi var forelskede i fordi det modtog os så formiddabelt.
Ave Maria!
Allah is Great