Nr .20

ENDNU EN DAG I KUNSTENS TJENESTE.
FriisFastDiary Nr. 20
Det var et helt specielt venskab. Det var to drenge der legede og levede
deres ideer ud. Vi havde en mobilitet og en livsglæde, der var som den
skulle være. Jeg husker en situation hvor vi spiller skuespil på en plads
i Amsterdam, og pludselig slår det mig hvor fuldstændigt absurd det er
at se os to ligge på brostenene med indiske hatte og pyjamas og
insistere på vores extroverti. Det var tider. Solen skinnede mere
dengang. Vi startede og vi sluttede på samme tid, nye tanker stod i kø i
hjernebarken, det var en fornøjelse. Ikke uden venskabelige kriser, men
selv dem fik vi viklet os ud af på kammeratlig vis. Vi boede en overgang i
en lille hollandsk provinsby der hed Tilburg. I nærheden var der en sø
hvor vi badede, men det lille hus vi boede i havde en lidt fængselsagtig
stemning der gik Thierry på. Han må have følt stor glæde da vi skulle
forlade Tilburg, men inden da vil jeg lige fortælle om gaderne i denne
her by. De er af en violet art betonflise og alle husene er meget små og
der er ikke gardiner i stuerne, så det er som, da jeg i min barndom gik i
akvariebutik på Vesterbro, man kan se ind i hver og en stue, der er
yderst velholdt og pyntelig, men der er ikke nogen inde i dem, de er
allesammen ude i køkkenet eller gården, for hvem gider blive
overbegloet på privaten. Men hænger du et gardin op så tror naboerne
du har noget at skjule, så det er kun en gang imellem at man ser,
eksempelvis en mand i en nussset ærmeløs, med en god ølvom, der
sidder med en Heiniken på armlænet og ser fodbold og skider højt og
flot på om folk kan kigge ind.
Vi forlod Tilburg og jeg forlod en elsker. Sådan er livet og sådan er
kunsten. Efterår. Vinter. Forår. Sommer.
Sunny Side Up!