ENDNU EN DAG I KUNSTENS TJENESTE

ENDNU EN DAG I KUNSTENS TJENESTE
FriisFastDiary Nr. 7

Fem Marlboro 100’s, fem kopper kaffe, Michael Moore på mit Nokia-TV... som en slags standup-revolutionær burde han kunne give et par tips til de revolutionære kunstnere i Emergency Room, ked af jeg ikke nåede det seneste møde, men, som jeg fortalte vor Store Leder, da han ringede, så er onsdag den dag jeg tilbringer med min søde lillebror, vi sad faktisk på Carlsberg-tribunen og ventede på FCK’s afgørende mål, lige midt på den københavnske storkapitals yndlingsgræsplæne parken. Så vi snyder lige lidt og laver en ’to i ener’.

ENDNU EN DAG I KUNSTENS TJENESTE
FriisFastDiary Nr. 8
- NÅR KUNSTEN STIGER FALDER TIØREN.
I dag tænker jeg på kunsten. Jeg tænker på Baselitz på hovedet, Kienholtz på bar, Gilbert&George på lokum, SuperFlex på socialhjælp, Christian von Hornsleth i Shanghai, Jes Brinch hjemme fra Vietnam. Jeg tænker på Jeff Koons i Ciccolina, jeg tænker på David Hockney i pølen, jeg tænker på min mentor Poul Borum, som altid har været værd af hylde, jeg tænker på Emergency Room-kunstnerne, der allerede har haft deres første møde, jeg tænker på impressionismen, ekspressionismen, kubismen, poppen, neorealismen, maleriets genkomst, jeg tænker på Christina Wilson, min allerførste kæreste, jeg tænker på Ozzy Ozbourne af en eller anden grund. ”It is very good advice to believe only what an artist does, rather than what he says about his work”, starter Hr. Hockney sit strålende første bind af sine erindringer David Hockney – My Early Years. Derfor er jeg jo i dag i en unik position til at tale om kunsten, for jeg er ikke kunstner, jeg er ’writter’, som vor inspirator Colonel kalder den sektion kun jeg, pt. tilhører. Dette også som en opfordring til powertvillingerne Jens-Martin Eriksen og han kammersjuk ud i det skriftlige, til at tilmelde sig ’writter’-sektionens funky, frejdige, frivole, farvestrålende univers. Men det vi kom fra var dagbogen. Er der egentlig nogen der har sagt undskyld til Jørgen Leth, hvis ikke vil jeg meget gerne, han blev jo et offer for sin egen pen, og derfor vil jeg gerne sende ham et kæmpe come back – we miss you! herfra, du har jo stukket næsen frem på Vega og også i mit tv, men jeg vil gerne se dig hele tiden, hvilket minder mig om Sport Art, hvor også du var en inspirator for os fodboldspillende gladiatorer i sportens og kunstens tjeneste. Mere om dette senere.
Må gud være med jer derude!